Rejsetips Arkiv - Mit Indonesien https://mit-indonesien.dk/category/rejsetips/ Rejser til og i Indonesien og Timor Leste Thu, 14 Jul 2022 12:05:56 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.10 https://i0.wp.com/mit-indonesien.dk/wp-content/uploads/cropped-Attachment-1.jpg?fit=32%2C32&ssl=1 Rejsetips Arkiv - Mit Indonesien https://mit-indonesien.dk/category/rejsetips/ 32 32 164423304 Hvordan er det at rejse alene med børn? https://mit-indonesien.dk/hvordan-er-det-at-rejse-alene-med-boern/ Thu, 14 Apr 2022 13:11:26 +0000 https://mit-indonesien.dk/?p=1138 Tips til at forberede rejsen, hvis du overvejer du at rejse alene med børnene.

Indlægget Hvordan er det at rejse alene med børn? blev først udgivet på Mit Indonesien.

]]>
Man rejser selvfølgelig ikke ‘alene’, når man rejser med sine børn. Men det er noget andet, end at rejse med en partner, familie, eller venner. Måske har du nogle særlige overvejelser eller bekymringer omkring at rejse alene med børn. Her deler jeg ud af nogle af de erfaringer, jeg selv har gjort mig og de overvejelser, jeg gør mig i forhold til vores næste længere rejse.

Jeg har rejst en del med min datter som ene voksen, da hun var mindre. Jeg har kun en enkelt gang rejst rigtigt ‘alene’ med begge børn. Det var på en ret nem sommerferierejse til Grækenland. Men da min datter var yngre, og jeg jævnligt arbejdede i Østtimor og Indonesien, var hun med flere gange.

Barn på marked

Med på arbejde i Østtimor

Jeg var heldig, at mine forældre kunne rejse med og tilbringe noget tid sammen med os. På et par af turene var de med under hele rejsen. På en anden rejse var min far med på udrejsen. Han rejste hjem efter nogle uger, hvorefter jeg var på egen hånd med min datter resten af opholdet. Det bragte os også en uges tid til Bali inden vi fløj helt hjem.

På næste tur rejser jeg alene med børnene til Bali en måneds tid. De vil på det tidspunkt være hhv. 6 og 10 år. Det bliver vores første længere ‘alene-rejse’ alle tre. Jeg er spændt på, hvordan det bliver at være så længe sammen langt væk med børnene.  Men der er mange ting, du selv kan gøre, for at lette rejsen, når du er ‘solo-rejsende’ med børn.

 

Tips til flyrejsen alene med baby eller tumling

Der er en klar økonomisk fordel ved at rejse med børnene, når de er helt små. Mens mine børns billetter nu er næsten lige så dyre som en voksenbillet, så det anderledes ud, da de var helt små. Flyver du med dit lille barn, kan du nemlig komme meget billigt med flyet. Dette gælder selvfølgelig også jer, der måske rejser to forældre sammen. Men som aleneforælder er det en ekstra fordel, da man typisk kun har én indkomst til at betale rejsen. På en af vores rejser til Bali, da min datter var under 2, slap jeg fx med omkring 400 kr for hendes del af billetten. Til gengæld har du barnet på skødet på flyrejsen. Det kan fysisk være lidt hårdere, end når de bliver store nok til at sidde i deres eget sæde.

Rejser du med et lille barn, kan du sikre dig, at du får et ‘bassinet’ eller en krybbe, som din baby kan sove i under flyrejsen. Så har du hænderne fri, når barnet sover. Tjek og dobbelttjek inden rejsen, at det fortsat er reserveret, for det kan glippe. Dog skal barnet op hver gang, der er turbulens nok til, at sikkerhedsbæltet skal spændes fast.

 

Overvej, hvornår på dagen I skal flyve

Tænk på hvilket tidspunkt på døgnet du rejser, når du skal flyve langt. Skal du flyve tidligt om morgenen, er du sikkert selv allerede træt inden afgang. Og måske varer det længe, før dit barn er træt, så du selv kan læne dig lidt tilbage. Hvis du flyver sent på aftenen, risikerer du også at have udmattede børn allerede i lufthavnen. Jeg foretrækker selv at flyve tidligst ved middagstid, når vi flyver mod Asien. Allerhelst flyver jeg om eftermiddagen. Så skal vi ikke forfærdeligt tidligt op, vi kan i god ro og mag sikre, at vi har styr på baggagen og slipper for at stresse på vej til samt i selve lufthavnen. Samtidig er der mulighed for, at børnene indenfor overskuelig tidshorisont kan få noget søvn på flyveren. Du får nok ikke selv en fuld nattesøvn på flyet, men på den måde har du mulighed for at slappe lidt af.

 

Hav ekstra mad med til turen

Sørg for selv at have lidt mad med til rejsen, også selv om du bestiller baby- eller børnemenu på flyet. Jeg har et par gange ventet ret længe på flyet, før jeg kunne få måltiderne serveret til børnene. Selv om man selv godt kan klare at vente, til man får serveret maden, er det ikke sikkert, at ens halvandenårige kan vente, til alle andre spiser. Et lille irritationsmoment har nogle gange været, at flypersonalet har insisteret på at servere mit og barnets måltid samtidig. Det kan selvsagt dårligt lade sig gøre, hvis man har barnet på skødet og kun et enkelt lille flybord foran sig. Så må man være lidt insisterende, så man fx selv spiser lidt senere.

Jeg sørger for at pakke håndbaggage i to mindre portioner. En mindre taske eller stofpose der kan ligge under sædet foran. Her har jeg de ting, jeg ved, jeg jævnligt får brug for under flyturen. Og så har jeg en trolley eller lignende, som kommer op i baggagerummet over sædet med de ting, jeg ikke nødvendigvis får brug for på turen. Så skal jeg ikke hele tiden op og ned og forstyrre et måske sovende barn.

 

Tag imod hjælp, når der er brug for det

Det er både til min fordel og ulempe, at jeg er et temmelig selvstændigt menneske. Det er på den ene side med til at gøre, at jeg ikke har så mange betænkninger i forhold til at kaste mig ud på længere rejser med børnene. Men det gør også, at jeg nok ikke er supergod til at bede om hjælp. Jeg øver mig i det, for det ér virkelig ikke nemt selv at tage alt slæbet. Min erfaring er heldigvis, at folk som regel er søde til at give en hjælpende hånd med med en kuffert. Det samme gælder med et barn i lufthavnen eller i flyet, hvis du fx skal på toilettet.

Nogle lufthavne har heldigvis klapvogne i transitområderne, som man også snildt kan få pakket en baby ned i. Ellers kan barnet også nogle gange ligge i transithallernes små baggagevogne, så du kan hvile armene lidt. Hav en babydyne med, så dit barn kan ligge blødt. Den er i det hele taget rar at have med på rejsen uanset om destinationen er varm. Og med en baby er en babysele eller rygbærestol selvfølelig oplagt, så du har armene fri. Du kan også undersøge, om du kan få lov at få jeres egen klapvogn med igennem transitområdet, hvis I medbringer sådan en. Uanset hvordan I rejser, vil der dog som oftest være hjælp at tage imod på vejen. Gør endelig brug af det, så du ikke er helt udmattet ved ankomst.

 

Pak smart

Sidst vi rejste, fik vi kun en áf vores to kufferter med hjem. Den anden – min – kom efter fem dage, hvor den tilsyneladende var forsvundet sporløst. Vi havde pakket alt mit og min drengs tøj i min kuffert og min datters i hendes egen mindre kuffert. I tilfælde af, at noget lignende skulle ske på udrejsen, vil jeg næste gang være lidt bedre til, at fordele vores tøj m.m. i de forskellige kufferter. Dermed står ingen uden noget, hvis noget af baggagen mangler i starten. Det er trods alt lidt mere besværligt, hvis man er én forælder, der pludselig skal ud og indkøbe det, der mangler, sammen med rejsetrætte børn.

 

Barn i lufthavnen

Hjemrejse alene med min datter fra Bali efter et ophold i Østtimor

 

Så snart mine er store nok til det, får de selv en kuffert med. Min datter hyggede sig som toårig med at trille sin egen lille rullekuffert igennem lufthavnen. Det gør, at hun allerede er vandt til at tage lidt af slæbet, hvilket er en stor fordel, når man kun er én voksen. Man skal selvfølgelig sikre sig, at man ikke får pakket på en måde som gør, at man ikke selv kan tage baggagen i farten, hvis børnene fx er for trætte. Går turen til Indonesien, kan du finde flere forslag til hvad, det er smart at have med kuffterten i indlægget her.

Barn med rullekuffert i lufthavn

Med egen rullekuffert på Java

Vigtige papirer og penge

Jeg har aldrig oplevet spørgsmål i lufthavnen omkring det, at jeg rejser alene med børnene. Men du kan overveje at medbringe en udtalelse fra medforælder, der siger god for rejsen, eller dokumentation for, at du er eneforælder, hvis det er tilfældet. Medbring også kopi af pas og lignende, så du måske er lidt bedre hjulpet, hvis du skulle miste noget undervejs.

Du bør desuden overveje at have flere forskellige kreditkort med. Fordel dem forskelligt i baggagen. Det gælder naturligvis også andre rejsende, men det ér bare lidt mere uoverskueligt at miste sit eneste kort, hvis man er den eneste voksne. Er man to, er der trods alt større chance for, at den anden også har en ekstra pung og kreditkort. Den ene gang uheldet var ude for mig, stod jeg med et ubetalt hotel men heldigvis rigeligt med kontanter til den resterende del af rejsen. Hotelbetalingen måtte derfor ordnes med en overførsel fra banken hjemmefra. Du skal desuden være opmærksom på, at der måske er et maksbeløb på dit visakort, som let kan overstiges, hvis du fx også har betalt flybilletter med det inden udrejsen. Det kan derfor være rart med et ekstra, så du ikke pludselig nærmer dig en beløbsgrænse.

 

Fordele og ulemper ved at rejse alene med børn

Der er både fordele og ulemper ved at rejse alene med børn. Hvis du er meget bekymret omkring, hvordan en længere rejse vil være, kan du jo evt overveje en kortere og mere overskuelig rejse først. Jeg er glad for at have afprøvet, hvordan vi fungerer sammen alle tre på en ikke så strabadserende rejse, inden vi nu giver os i kast med en Asien-rejse. En længere rejse med en veninde og hendes børn til Thailand, hvor vi hver især rejste med to små børn (på 7 mdr, 2, 4 og 6 år) var også med til at give mig mod på en længere rejse med børnene.

 

Ensomhed?

Det må være et temperamentsspørgsmål. Var du, som jeg, vandt til at være solo-rejsende før du fik børn, er det næppe noget problem. Det, der forandrer sig, er selvfølgelig, at du mister muligheden for at gå ud om aftenen efter barnet er lagt i seng. Jeg selv har dog ofte været så fyldt op på det tidspunkt, at jeg havde mere brug for en aften alene end nyt selvskab. I Indonesien og Østtimor er der varmt. Måske har man været på ture om dagen eller brugt lang tid i pool eller på stranden. Ikke ligefrem hårdt arbejde, men man er alligevel typisk træt lidt tidligere på aftenen end derhjemme. Jeg har derfor ikke haft noget imod lidt tid alene inden sengetid.

Det hjælper måske også, at jeg har rejst meget alene i Sydøstasien i forbindelse med rejser og arbejde. Jeg er derfor vandt til at gå alene på restaurant eller cafe og har ikke noget imod det. Typisk havde jeg en bog eller arbejde med, som jeg lod mig opsluge af imens. Nu, med børn, har vi måske en rejsedagbog eller et par aktivitetsbøger med, til når vi slår os ned på en restaurant. Jeg savner med andre ord ikke specielt voksenselskab på rejsen.

I Indonesien hjælper det også, at jeg taler sproget og falder i snak med en del mennesker i løbet af en dag. Men selv hvis man er på mere ukendt grund, gør børnene alligevel typisk, at man falder i snak med andre på rejsen. Måske etablerer børnene nye venskaber, også når de ikke nødvendigvis taler samme sprog. Man går derfor sjældent i seng uden at have haft voksenselskab i løbet af en dag.

 

Familietid

Jeg har ofte haft en af mine forældre med på længere rejser til Sydøstasien. Jeg skulle nemlig også arbejde – og så er jeg heldig at have eventyrlystne forældre. På en af turene kunne min far dog ikke blive hele de to måneder i Østtimor, som mit arbejde krævede. Derfor var jeg alene med min datter på den resterende del af turen. Det gjaldt også hjemrejsen. Da holdt min datter og jeg en uges ferie på Bali, inden vi fløj helt hjem.

Jeg har kun rejst alene med begge børn på en mere overskuelig charterferie. Jeg plejer ikke at rejse på den måde, men vi trængte til pool, strand og varmegaranti efter corona. Og det viste sig at være godt givet ud. Der er fire år imellem mine børn, og de er optaget af vidt forskellige ting. I farten i hverdagen kan jeg derfor savne, at vi laver nok sammen alle tre. Det kommer til gengæld helt af sig selv, når vi rejser. De er fx begge vandhunde, og det er svært ikke at have det sjovt sammen i en svømmepøl eller i havet. Og på rejsen er der ikke to forskellige værelser at forsvinde ind på med hver sine aktiviteter. Derfor finder de i højere grad sammen om aktiviteter, og konfliktniveauet daler derefter.

Vi har også nydt sammen at lave rejsedagbøger, hvor vi har malet, tegnet, og skrevet nogle af de ting ned, vi havde oplevet i løbet af dagen. De er stadig hyggelige at finde frem i dag. Og nu er begge børnene ved at være i en alder, hvor vi kan spille spil sammen, som alle tre gider og kan finde ud af.

 

Fritid

Rejser du alene med dine børn, er det måske, fordi du også er alene med dem i hverdagen derhjemme. Og selv om der kan være en del bøvl forbundet med at rejse alene med børn, er der derfor også ting, der letter. De sidste mange rejser, har vi boet på hotel. Jeg har der sat stor pris på at være fri for hverdagsopgaver, der tager tiden fra samværd med børnene (eller tid til en god bog eller andet). I Indonesien er det let at betale sig fra at få vasket sit tøj, bor du på hotel, bliver dit værelse gjort rent, sengen redt og maden tilberedt. Det er en ekstra luksus, hvis man er vandt til at stå for det hele derhjemme. Det er derfor noget, jeg sætter virkelig stor pris på, når vi rejser.

Jeg er ikke til ‘børneklubber’ og lignende – og det samme gælder mine børn. Med undtagelse af sommerferieturen til Grækenland har vi heller ikke boet steder, hvor det overhovedet er en mulighed. I stedet bor vi helst på mindre hoteller, hvor børnene hurtigt kommer til at føle sig hjemme. Her er fx vores favoritløsning på Bali, uden børnepool og lignende. Der er rigeligt med lige så gode steder, men da jeg også brugte det før børnene, er det endt med at være et yndlingssted for os alle. Men hvis man selv samt børnene er til det, kan det andet selvfølgelig være en mulighed for at ‘købe’ sig til lidt ekstra fritid helt for sig selv.

 

Find flere tips til at rejse med børn

Jeg synes selv, at fordelene opvejer ulemperne i forhold til at rejse alene med børn. Det allervigtigste er, at give sig god tid og måske nedsætte ambitionsniveauet for, hvad der skal nås. Jeg synes selv, det er hyggeligt, at udforske Bali i børnenes langsommere tempo. Det passer alligevel fint til varmen, hvor ting godt må gå lidt langsommere.

Vi har flere tips på hjemmesiden, der måske kan hjælpe dig i forberedelsen. Her kan du fx læse om, hvad mine børn glæder sig allermest til, når vi skal til Bali. Går jeres tur også til Bali med børnene er der en række forslag her. Og her er en række tips til flyrejsen til dig, der skal rejse langt med børn. Mangler vi noget, er du velkommen til at sende os en besked, og så skal vi se, om vi ikke kan besvare dit spørgsmål. Rigtig god rejse!

Indlægget Hvordan er det at rejse alene med børn? blev først udgivet på Mit Indonesien.

]]>
1138
Flyrejse til Indonesien med børn https://mit-indonesien.dk/flyrejse-til-indonesien-med-boern/ Sat, 07 Mar 2020 22:05:21 +0000 https://mit-indonesien.dk/?p=727 Tag gerne børnene med på en rejse til Indonesien. De vil elske det. Og med nogle fif og lidt forberedelse går rejsen lettere.

Indlægget Flyrejse til Indonesien med børn blev først udgivet på Mit Indonesien.

]]>
Det der med lange flyrejser med børn, er ikke rigtigt noget, vi på redaktionen tænker så meget over. Pga arbejdsture til Indonesien og Østtimor var det i nogle år et vilkår, at det første barn var med på rejsen; første gang da hun var omkring otte måneder. Anden gang, året efter, havde hun været med på mange rejser. Hun blev derfor ellevild af spænding, så snart vi trådte ind i en lufthavn. Men vi er godt klar over, at den lange flyrejse er noget, der volder nervøsitet hos nogle. Det gælder måske især hvis det også er ens første Sydøstasien-rejse, lange flyrejse med børn, eller hvis man rejser alene med børn. Derfor har vi her samlet en række tips til at få den bedst mulige rejse med de små.

Undgå uudholdeligt tidlige afrejsetidspunkter

Jeg selv undgår altid afrejsetidspunkter, der gør, at jeg ikke får en ordentlig nattesøvn inden afrejsen. Så ikke noget med en klassisk charter-afgang kl 6-7 om morgenen, der kræver, at man skal op midt om natten for at nå det. Vores foretrukne tidspunkt er fra frokosttid og frem. Så tager børnene nemlig noget af nattesøvnen på flyet. Man undgår dermed at skulle underholde i næsten et døgn, mens ungerne sidder fastspændt. Så gå efter eftermiddags-afgange eller lignende og kom afsted hjemmefra på en ordentlig måde.

Bestil ekstra benplads og ‘krybbe’ i god tid

Når du rejser med børn under to år, har de af gode grunde ikke deres eget flysæde. Til gengæld kan du bestille en krybbe eller et ‘bassinet’, hvori den lille kan sove undervejs. Så undgår du at skulle sidde med barnet i alle rejsens timer, og barnet får lidt mere uforstyrret søvn. Ulempen er, at den bliver pillet ned hver gang, der er turbulens. Til gengæld er fordelen ved at sikre sig et bassinet, at det også sikrer jer en plads i flyet, hvor der er ekstra god benplads. Der er heller ingen sæderækker foran jer, da et bassinet kræver lidt ekstra plads til ophængning. Sørg for at reservere krybben, så snart i bestiller jeres billetter. Det kræver nogle gange en opringning til flyselskabet. Og tjek endelig op igen, når afrejsen nærmer sig, for det kan glippe nogle gange.

Medbring slikkepinde / sutteflaske eller andet mod propper i ørerne

Mange stresser over, om børnene mon får ondt i ørerne. Jeg har ikke oplevet det med mine egne. Selv ikke da den mindste syv måneder gammel fik mellemørebetændelse, netop da vi skulle af sted til Thailand, reagerede han. Med begge to har jeg sørget for at give dem lidt sutteflaske, når vi lettede og landede, for at undgå propper i ørerne. Og nu er de større, og får en slikkepind eller lignende. (Jeg selv får i øvrigt frygtelig ondt i ørerne, men kan stort set undgå det, hvis jeg husker at bruge en næsespray, en times tid inden flyet letter, og igen inden det lander. De kan oftest købes i lufthavne).

Alt i én: baby i bagagevognen – med næsespray til de voksne mod propper i ørerne, og sutteflasken til den lille.

Involver dit barn i rejsen

Jeg har ofte rejst alene med min datter og har, nok uden at tænke så meget over det på forhånd, involveret hende i dele af rejsen. Det er rart ikke bare at være på slæb, men at have snakket med om, hvad man skal se og opleve, og måske også få sine egne små ansvarsopgaver på turen. Fra hun var et par år gammel, havde min datter sin egen lille rullekuffert med, som hun har hygget sig med at pakke legetøj m.m. i. Så var der også plads til lidt skiftetøj til rejsen. Fra hun var ret lille, har vi også haft en lille rejsedagbog med, hvor vi har skrevet ned, hvad hun har oplevet undervejs, og som hun selv har kunnet male i. Og så har vi nogle små rejse-rutiner, som at man får en klistermærkebog eller lignende i lufthavnen til underholdning i flyet. Der er stort set altid skærme ved hvert sæde, med et udvalg af film og spil til børn. Hvis man alligevel tager Ipad med, er det desuden en god ide at medbringe hørebøffer af hensyn til medpassagerer, der måske ikke er i humør til at lytte med på Gurli Gris 🙂

Barn med rullekuffert i lufthavn Barn i lufthavnen

Mad og øvrigt på turen

Vi har ikke oplevet flyselskaber, der ikke har haft børnemenuer eller babymad, så sørg for at bestil dét, når I bestiller billetter. Hvis man rejser med et barn, der stadig får babymad, kan det være en god ide at medbringe lidt ekstra. Personalet er ikke altid i stand til straks at komme med mad til den lille, hvis der fx er turbulens. Hvis den mindste endnu ikke har eget sæde, kan det i øvrigt være en god ide at spørge personalet, om den lille må få sin mad, før man selv gør. Især hvis man kun rejser én voksen eller har flere børn med, kan det være svært at balancere både sin egen mad og barnet på et lille flybord. Mht pakning af tøj har vi bare pakket, som man ellers ville gøre, hvis man skulle være på farten i 24 timer. Masser af bleer; gerne lidt ekstra for at være på den sikre side, noget skiftetøj og måske nattøj til de mindste. Vi har også altid haft noget let sommertøj med, som man kan skifte til inden ankomst, for der er drønvarmt, så snart man kommer ud af flyet i Indonesien.

Overvej en mellemlanding

Det er ikke nødvendigt for at komme godt afsted med børnene, men hvis man ikke orker den lange vej i ét stræk, kan man jo dele rejsen op ved at gøre en forlænget mellemlanding. Sidst tog vi en overnatning på hjemrejsen på et lufthavnshotel i Dubai. Andre muligheder er at gøre flere dages holdt i en af Sydøstasiens spændende storbyer som Bangkok eller Singapore. Det skriver vi mere om her.

Undgå stress og tag jer god tid!

Det allervigtigste råd er dog nok at tage sig god tid. Mød op i lufthavnen i rigelig tid og undgå mellemlandinger med meget kort tid til flyskift. Mine børn har altid været hyggelige at rejse med, så længe jeg ikke selv er stresset, for det reagerer de hurtigt på. Jeg bryder mig fx ikke om at have under en time til mellemlandinger, når jeg rejser med børn. Det tager længere tid at komme ud af flyet, når man rejser med børn. Måske har man også meget at slæbe på, især hvis man skal styrte afsted for at nå næste fly. Og det er rart for både store og små at nå at strække benene, inden man igen sætter sig i flyet. Det samme gælder afrejsen. Tag i lufthavnen i god tid. Så børn og voksne får mulighed for at glæde sig til den forestående rejse i stedet for at stresse igennem check-in og sikkerhedskontroller. Og der er rigeligt at kigge på for et barn i lufthavnen.

 

Rigtig god tur!

Indlægget Flyrejse til Indonesien med børn blev først udgivet på Mit Indonesien.

]]>
727
6 børnevenlige tips fra børnene til Bali-rejsen https://mit-indonesien.dk/3-boernevenlige-tips-fra-boernene-til-bali-rejsen/ Sat, 11 Jan 2020 09:03:04 +0000 https://mit-indonesien.dk/?p=580 Børn giver fem stjerner til Bali for eksotiske frugter og mad, ture i poolen, dans og kultur.

Indlægget 6 børnevenlige tips fra børnene til Bali-rejsen blev først udgivet på Mit Indonesien.

]]>
Min datter på nu syv år har været med i Indonesien og Østtimor, fra hun var helt lille, og har efterhånden sit eget forhold til begge lande. Østtimor var der, hvor hendes venner kaldte hende Inaya, hendes indonesiske mellemnavn; der hvor hun oplevede et jordskælv, og der, hvor hun svømmede på en strand, hvor der ind i mellem er krokodiller, men uimodståelig dejligt vand. Min søn på tre har af gode grunde ikke været med lige så mange gange, men husker stadig Bali, selv om det er et stykke tid siden, vi sidst var af sted. Allermest husker han, at han elskede at spise ris på Bali; heldigvis, for det er der rigeligt af.

Ingen er for lille til kulturoplevelser

Min datter har nogle yndlingsting, hun glæder sig til, når vi skal til Bali, og her deler vi ud af nogle af dem:

  • At se dans. Siden hun var helt lille – halvandet år – har jeg haft hende med til danseforestillinger i Ubud. De begynder oftest først ved 20-tiden om aftenen, men overvej det alligevel, for hun har hver gang været fuldstændig opslugt fra start til slut. Som beskrevet andre steder på hjemmesiden er balinesisk dans opbygget omkring hinduistiske fortællinger og er derfor ofte gentagelser over de samme temaer. En af vores yndlings-forestillinger, som vi skal omkring under hvert besøg, er kecak, hvor der ikke spilles på det traditionelle gamelan-orkester, men hvor lydbilledet dannes af rytmiske lyde fra de mange mænd, der deltager, siddende i en rundkreds omkring danserne; først hviskende, så højere, akkompagneret af en syngende fortæller. Vi har ofte været af sted til flere forestillinger, stærkt opfordret af min datter.
  • Da vi var af sted, da min datter var fem år, var hun med på kokkeskole, en halv dags tid midt i rismarkerne lidt uden for Ubud. Her fordybede hun sig i at lave ofringer, tilberede kokospandekager og andre lækkerier.
  • Der er varmt på Bali, hvilket man selvfølgelig glæder sig til i en dansk vinter, men det er også nogle gange lidt for varmt for de små, så en dag i en lækker svømmepøl er også højt på listen, når vi rejser. De er heldigvis ikke svære at finde – se nogle af vores anbefalinger her på siden – og hvis vi ikke bor nær stranden som i Ubud, der ligger inde i landet, prøver vi at gøre plads til masser af leg i svømmepøl, hvis vi har været på tur. Min datter har været en vandhund, siden hun var helt lille, hvilket vores Indonesien-rejser helt sikkert har bidraget til.
  • Yndlingsspiser- og drikke, for mine børns vedkommende især de lækre vandmelon,- mango- eller papaya-smoothies, eller bare en frisk kokosnød med sugerør i.
  • At finde sommertøjet på destinationen. Vi plejer ikke at have specielt meget tøj med, men udvider sommergarderoben med kjoler fra fx Ubuds marked eller de fine butikker langs hovedgaden.
  • Der er mange aktiviteter, man kan deltage i på Bali, men noget af det, begge mine børn nok har været allermest optaget af, har været fordybelsen i de små, fine verdener, der åbner sig op i det helt nære på Bali: fiskedamme med guldfisk, finurlige springvand, fine blomsteropsætninger på trappesten og de mange ofringer, der er overalt, samt de sjove, farlige og smukke figurer ved indgangen til huse og langs de fleste bygninger.

 

 

Indlægget 6 børnevenlige tips fra børnene til Bali-rejsen blev først udgivet på Mit Indonesien.

]]>
580
Oleh-oleh – shop i Ubud https://mit-indonesien.dk/oleh-oleh-shop-i-ubud/ Sat, 13 Jul 2019 18:34:09 +0000 https://mit-indonesien.dk/?p=243 I Ubud er der uendelige muligheder for at købe fine indonesiske håndlavede varer, som er oplagte at med hjem.

Indlægget Oleh-oleh – shop i Ubud blev først udgivet på Mit Indonesien.

]]>
Overalt i Ubud er der uendelig mange muligheder for at købe fine indonesiske håndlavede varer med hjem, samt oleh-oleh – souvenirs til dem derhjemme – i alle prisklasser.

På Jalan Raya, hele vejen langs Jalan Monkey Forest samt andre veje såsom Jalan Hanuman – og Jalan Dewisita, der går på tværs af sidstnævnte to gader – er der linet op med butikker, der udbyder al slags kunsthåndværk, tøj, badesandaler, balinesisk producerede møbler og lignende, med mere.

Tjek de lokale mærker

Det lokale mærke Pusaka har butikker både på Jalan Raya (nær Casa Luna) og på Jalan Monkey Forest (på strækningen mellem Jalan Raya og fodboldbanen) har meget fine batiktørklæder i silke og bomuld, sommerkjoler og skjorter til både voksne og børn.

Stof fra Pusaka

Det er et oplagt sted at finde gaver eller sommertøj af lidt lækrere og langt mere holdbart kvalitet end de ting, der fx kan købes på det lokale marked midt i Ubud. Derfor er det også noget dyrere, og der kan typisk ikke handles om prisen.

På markedet skal man prutte om prisen

På Ubuds marked, der ligger ved hjørnet af Jalan Monkey Forest og Jalan Raya (hovedgaden), skal man prutte godt om prisen, der tit er skruet op på 3-4 gange mindsteprisen, så man skal ikke være bange for at byde et godt stykke under det, sælgeren først foreslår.

Vores bedste tip er at byde et godt stykke under den pris, man selv finder optimal, men samtidig overveje, hvor lidt man egentlig synes, det i sidste ende er rimeligt at betale folk for de ofte ret fine varer.

Man kan blive lidt irriteret over ikke at få lov at kigge uden at en sælger vifter et tilfældigt udvalg af varer op i hovedet på en, imens man kigger, men nogle gange hjælper det venligt at sige, at man lige vil kigge først (’lihat dulu’, på indonesisk).

Til gengæld kan man her finde alt fra silkebadekåber, lækre strandkjoler, flippede kjoler og bukser, flot flettede kurvevarer, malerier, til smykker, skåle, og frisk frugt.

Lad op i gårdhaven på Café Blu

Hvis man vil holde en lille pause fra markedet, kan man lade op med en is-cappucino eller smoothie på den lille café og frokostrestaurant Blu på Gang Nerada, en lille, stille gyde, der går mellem Jalan Karna og Jalan Monkey Forest.

Jalan Karna løber fra det centrale marked og er spækket med markedsboder på begge sider, men er en anelse mindre hektisk end den centrale del af markedet tættere på Jalan Raya.

Gaden er bilfri, om end der kommer en motorcykel af og til.

Smukke bøger og gode kort hos Periplus

I boghandleren Periplus, der blandt andet findes på Jalan Monkey Forest (på modsatte side af fodboldbanen) samt Jalan Raya nær restaurant Casa Luna, kan man købe gode engelsksprogede romaner, flotte coffee-table bøger om blandt andet balinesisk arkitektur, lækre kogebøger samt børnebøger til både små og store børn.

Man kan også finde et rigtig godt udvalg af indonesisk litteratur oversat til engelsk, samt kort over Bali.

Hvidt til alle formål

Det balinesiske mærke Uluwatu sælger nattøj, undertøj, kjoler og kimoner i silke med balinesisk, håndlavede blonder, alt i hvidt.

Butikken er i den dyre ende og findes både på Jalan Monkey Forest (ca midt mellem Jalan Raya og abeskoven) og Jalan Raya i Ubud (nær restaurant Nomad).

Hængekøjer i alle størrelser

Den lille butik Hammock ligger på Jalan Raya nær restaurant Nomad (på samme side men lidt længere væk fra centrum, nær Jalan Hanuman).

Her kan man købe lækre og lette hængekøjer med plads til både 1, 2 og 3 personer.

Indlægget Oleh-oleh – shop i Ubud blev først udgivet på Mit Indonesien.

]]>
243
På kokkeskole i Ubud https://mit-indonesien.dk/paa-kokkeskole-i-ubud/ Sat, 06 Jul 2019 15:18:11 +0000 https://mit-indonesien.dk/?p=89 Lær at lave indonesisk mad, så du kan tage opskrifter og håndværk med hjem og servere retterne for dine venner.

Indlægget På kokkeskole i Ubud blev først udgivet på Mit Indonesien.

]]>
Skulle du forelske dig i det indonesiske køkken – og det er der god grund til – kan en dag på kokkeskole anbefales.

Et godt bud er Casa Lunas kokkeskole i Ubud, der har både halv- og heldagskurser i indonesisk madlavning. På Casa Lunas kokkeskole lærte jeg nogle af de basale grundteknikker i forhold til at kokkerere lækre indonesiske karryretter, som jeg jævnligt gør brug af hjemme i Danmark.

Menuen varierer efter ugedag, så det anbefales at udvælge de retter, man gerne vil lære at lave.

På kokkeskolen introduceres man til nogle af de basale samt mere lokale ingredienser i det indonesiske køkken: galangal, lotusrod, salamblade samt den indonesiske kemirinød, der ligner macadamia-nødder, men ville give svær mavebesvær, hvis den blev indtaget i samme mængder!

Tag opskrifter med indonesisk mad med hjem

Blandt de retter, man efterfølgende kan brillere med derhjemme, er hjemmelavet sambal, en indonesisk chilipasta, der ofte akkompagnerer risretter, fisk dampet i bananpalmeblade, indonesiske karryretter samt rujak, en indonesisk frugtsalat med chili.

Ikke alle ingredienser fås i Danmark, men kan erstattes eller suppleres med ingredienser fra asiatiske butikker.

Casa Lunas kokkeskole ligger på Jalan Bisma, hvor også det lækre og smukke hotel Casa Luna Honeymoon Guesthouses ligger. I lobbyen på hotellet kan man booke en dag på kokkeskolen.

Jeg har senest haft min datter på dengang 5 år med på kokkeskole, hvor hun var med til at lave fine ofringer samt kokospandekager med palmesirup.

Indlægget På kokkeskole i Ubud blev først udgivet på Mit Indonesien.

]]>
89