Vil du gerne væk fra turiststrømmene på det sydlige Bali og omkring Ubud, kan en tur til Balis nordkyst anbefales. Mange besøgende på nordkysten tager til Lovina. Kystbyen er kendt for sine sorte, vulkanske sandstrande. Det er absolut også anbefalelsesværdigt. Selv om de fleste (inklusive os selv) nok oftest jagter de hvide sandstrande, er de mørke strande med kokospalmer et spektakulært syn, særligt sidst på dagen og omkring solnedgang. Lovina er særligt kendt for sin mere afslappede stemning og for muligheden for at se delfiner på en tidlig morgensejltur.

En weekend i Pemuteran

På denne tur drog vi dog i stedet til Pemuteran på Balis nordkyst, der ligger længere vestpå end Lovina. Her indlogerede vi os på en forlænget weekend i en større flok på skønne, familievenlige Villa Semadhi. Ud over at være familievenlig, vil stedet også egne sig perfekt, hvis man rejser lidt større vennegrupper. Der er nemlig mulighed for lidt privatliv såvel som fælles samværd inde såvel som ude. Villaen er bygget i balinesisk stil, med smukke bungalows placeret over et større, frodigt haveområde. Her er der både pool, jacuzzi og mulighed for massage i en af de skyggefulde, overdækkede og typisk balinesiske bambusplatforme. Og på strandstole i bunden af haven kan man slå sig ned og nyde udsigten over havet, da stranden ligger lige for enden af haven.

Et af soveværelserne i villaen. Billedet er venligst udlånt af Villa Semadhi.

Vores egen lille gruppe bestod af mor, mormor og to børn på dengang fem og halvandet år. Derudover stødte familie bosiddende på Bali til – to voksne og to store børn – samt yderligere to familiemedlemmer, der også holdt ferie på Bali. I alt seks voksne og fire børn. Villa Semadhi passede perfekt til den lidt umage gruppe med fire store soveværelser med privat bad til hvert værelse. Til vores soveværelse hørte smukt udendørs badeværelse.

Skønt udendørs badeværelse i mastersuiten. Billedet er venligst udlånt af Villa Semadhi.

Villaen var i ét plan, og det samme gjalt den udendørs grund. Er man gangbesværet, vil det derfor også være overkommeligt at bevæge sig rundt på området.

Villa Semadhi ligger helt ned til stranden og har derfor den smukkeste udsigt over havet fra haven. Stranden er grus, sten og skaller, og børnene var for optaget af poolen til, at vi rigtig kom i havet. Men med et par badesko kan det fint lade sig gøre.Til måltider samledes vi alle i et udendørs, overdækket køkken med plads til hele familien. Maden blev tilberedt og serveret af personale og var fin og varieret. Særligt hvis man rejser med små børn, er det dog dejligt også at have mulighed for at tilberede lidt mad selv.

Spiseområdet ligger ved en dam med lotusblomster og har smuk havudsigt. Billedet er venligst udlånt af Villa Semadhi.

Stor pool med udsigt over havet i Villa Semadhi

Ture i området

Da vi netop mødtes med familiemedlemmer, vi ikke ser ofte ser, var vi ikke på mange ture i området, men nød i stedet smukke gåture langs stranden. Vi nåede derfor ikke øen Menjangan, som ligger i Vestbalis Nationalpark, i denne omgang. Det ville være en helt oplagt tur, når man besøger Balis nordkyst. Menjangan er omgivet af koralrev, så der er gode muligheder for at snorkle og dykke. Og så byder nationalparken i det hele taget på et rigt dyreliv, herunder de hjorte, der har givet øen sit navn: ‘menjangan’ betyder hjort. Som sagt gik vi glip af dette, bl.a. også fordi det var lidt svært at have en halvandenårig med på snorkletur. I stedet tog gåturene os til blandt andet et nærliggende hotel, Hotel Pondok Sari Beach Hotel. Her spiste vi en fremragende frokost ved stranden. Hotellet var smukt og indbydende. Fiskedamme, fontæner og smukke træer prydede en fin have, og værelserne var smukt indrettede. Det fremstod overraskende tomt, stedets størrelse taget i betragtning, men det var heller i højsæsonen.

Fra Ubud til Pemuteran

Trods en grå og diset himmel fik vi et fint kig over Jatuluwihs risterasser

Vi tog turen til Pemuteran fra Ubud. Vi havde via vores hotel bestilt en bil med chauffør og nød køreturen mod nord. Dette er efter vores mening den bedste måde at komme rundt på Bali på. At leje scooter er ikke en mulighed med to små børn. Efter mange år i Indonesien har vi også fået lidt mere respekt får de risici, der er forbundet med denne transportform, selv om det er en skøn måde at opleve landet på. Bil med chauffør koster ikke meget i et dansk rejsebudget. Tempoet er behageligt, og du har mulighed for at bede om at gøre holdt, hvis du vil se noget undervejs. På denne tur gjorde vi blandt andet holdt ved risterasserne ved Jatuluwih, der er et af Balis mere spektakulære udsigtspunkter over århundrede gamle risterasser.

Indlægget Skøn villa i Pemuteran på Balis nordkyst blev først udgivet på Mit Indonesien.

Hotel med privat og børnevenlig strand

Mod et mindre beløb fik vi mulighed for at tilbringe hele dagen på hotel-området. Her kunne vi benytte os af den private strand, der var absolut børnevenlig. Er man efter surf-venlige bølger er det med andre ord ikke her, man skal hen, men vil man gerne bare dyppes i havvandet og bade ved en rolig, børnevenlig strand, er stedet ideelt.

Der er sandstrand uden meget grus og sandbund et godt stykke ud. Palmerne ligger i kanten mellem hotel og strand. På den ene side af en strand-restaurant, der hører til hotellet, ligger farverige udriggerkanoer trukket op på land. På den anden side findes der liggestole. Der er en del sælgere på strandene omkring hotellet, men ikke på selve den private strand ud for hotellet.

Lækker sydøstasiatisk mad i strandkanten

Helt ned i sandkanten ligger en træ-terasse med borde og stole, hvor man kan spise fine retter fra restauranten. Vi delte to lækkert tilberedte retter: en frisk, thailandsk-inspireret papaya-salat med rejer, og en balinesisk nasi campur; en balinesisk ret bestående af ris med forskelligt tilbehør (nasi betyder kogte ris, og campur en ‘blanding’). Sidstnævnte var perfekt; ikke for tilpasset turist-smagsløg, men med samme tilbehør, som man ville kunne finde på et mere lokalt spisested. Og dertil et par glas kølig, god hvidvin.

Nasi campur og kølig hvidvin i strandkanten

Papaya-salat med rejer

Maden fik vi lov at nyde et stykke tid, for børnene slog sig ned i sandet ved siden af med deres strandlegetøj i en skyggefuld plet under palmerne.

Svømmepøle til enhver smag

Hotellet har tre svømmepøle, den ene, som ses på billedet øverst i indlægget, er den største, og ligger tæt nede ved stranden. Der hyggede den halvanden-årige sig med at plaske rundt i det lavvandede vand rundt om selve poolen. Tæt herved lå også en legeplads, som vi var omkring. Tættere på hotellet lå endnu en dejlig svømmepøl omgivet af fine tropiske planter. Vi spottede endnu en mindre svømmepøl på området, men havde ikke behov for mere vand på det besøg. Selve værelserne må vi have til gode at afprøve og beskrive til en kommende rejse, men vi tør godt anbefale hotellet til Bali-rejsende udelukkende ud fra de dejlige ude-arealer. Og til dem, der som os ender med at tilbringe en stor del af rejsen i og omkring Ubud, kan vi anbefale at benytte sig af muligheden for en stranddag på hotel-området.

Indlægget Bo ved børnevenlig strand i Sanur blev først udgivet på Mit Indonesien.

Til gengæld belønnes man med smukke landskaber, der spænder mellem kølige bjerge og højland med kaffeplantager, øde turkisblå strande, frodige rismarker og tørre og skoldhede kyststrækninger.

I hovedstaden kan man hænge ud på de mange caféer, restauranter og strandbarer, der er et resultat af den omfangsrige expat-tilstedeværelse, landet har huset siden uafhængigheden. Og vil man endnu længere væk, byder øerne Atauro nord for Dili og Jaco i øst på afsides og simple, men vidunderlige øko-lodges og uspolerede koralrev.

Nyt, uafhængigt land siden 2002

Østtimor er ikke indonesisk, men har været et uafhængigt land, siden det overgik til selvstændighed i 2002 efter løsrivelsen fra Indonesien i 1999. De fleste forstår og taler stadig indonesisk, og halvøen ligger da også geografisk midt i Nusa Tenggara, der udgør Indonesiens østlige øer. Mod vest deler Østtimor grænse med indonesisk Vest-Timor.

Før Østtimor blev besat af Indonesien i 1975, var området en portugisisk koloni, og landet bærer i dag præg af både den portugisiske og indonesiske arv. Det lokale sprog Tetun ligger tæt op ad malay og er blandet med både indonesiske og portugisiske ord; gadesælgere sælger både portugisisk paun – brød i form af hvedeboller – og indonesisk-importeret ris og lokalt produceret tempeh.

Samtidig er landet helt sit eget, med vidt forskellige lokalsprog i øst og vest, tais-stoffer vævet på små, vakkelvorne væve, store drømme om fremtiden i det uafhængige land og fantastisk kaffe fra plantager i bjergene, der rejser sig bag hovedstaden Dili.

Landet bærer stadig nogle steder præg af den voldsomme løsrivelsesproces, hvor langt de fleste bygninger i mange områder blev brændt, så kun tomme, tagløse strukturer stod tilbage. De fleste steder er der dog opbygget nyt, og i hovedstaden skyder store, indonesisk-inspirerede betonklodser op. Andre steder bor man i huse bygget af smukt flækkede bambuspæle, der udgør væggene.

Kun ganske få turister – endnu

Meget få danskere finder endnu frem til landet, og de fleste udlændinge er udviklings- og NGO-medarbejdere, der stadig har en stor tilstedeværelse efter FN-administrationen, der assisterede landets overgang til uafhængighed. Blandt andet derfor, men også fordi langt de fleste varer importeres til landet udefra, er det langt fra så billigt at rejse i Østtimor, som det er tilfældet i Indonesien.

Man kommer til Østtimor med fly fra enten Bali eller fra Darwin i Australien. Der har også til tider været fly fra Singapore og kommer det muligvis igen, men Bali og Darwin anvendes oftest. Møntfoden er amerikanske dollars. Der er hæveautomater i hovedstaden Dili, men det kan være en god ide at medbringe kontanter, da automaterne ikke altid er stabile.

Indlægget Rejs til Østtimor blev først udgivet på Mit Indonesien.