Har man mod på en lidt mere strabadserende rejse væk fra turistsporet, kan man overveje at kombinere Indonesien-rejsen med et besøg i en af verdens nyere lande: Østtimor. Dette anbefales dog især, hvis man kan afsætte mindst en uge – og gerne mere – i landet.
Til gengæld belønnes man med smukke landskaber, der spænder mellem kølige bjerge og højland med kaffeplantager, øde turkisblå strande, frodige rismarker og tørre og skoldhede kyststrækninger.
I hovedstaden kan man hænge ud på de mange caféer, restauranter og strandbarer, der er et resultat af den omfangsrige expat-tilstedeværelse, landet har huset siden uafhængigheden. Og vil man endnu længere væk, byder øerne Atauro nord for Dili og Jaco i øst på afsides og simple, men vidunderlige øko-lodges og uspolerede koralrev.
Nyt, uafhængigt land siden 2002
Østtimor er ikke indonesisk, men har været et uafhængigt land, siden det overgik til selvstændighed i 2002 efter løsrivelsen fra Indonesien i 1999. De fleste forstår og taler stadig indonesisk, og halvøen ligger da også geografisk midt i Nusa Tenggara, der udgør Indonesiens østlige øer. Mod vest deler Østtimor grænse med indonesisk Vest-Timor.
Før Østtimor blev besat af Indonesien i 1975, var området en portugisisk koloni, og landet bærer i dag præg af både den portugisiske og indonesiske arv. Det lokale sprog Tetun ligger tæt op ad malay og er blandet med både indonesiske og portugisiske ord; gadesælgere sælger både portugisisk paun – brød i form af hvedeboller – og indonesisk-importeret ris og lokalt produceret tempeh.
Samtidig er landet helt sit eget, med vidt forskellige lokalsprog i øst og vest, tais-stoffer vævet på små, vakkelvorne væve, store drømme om fremtiden i det uafhængige land og fantastisk kaffe fra plantager i bjergene, der rejser sig bag hovedstaden Dili.
Landet bærer stadig nogle steder præg af den voldsomme løsrivelsesproces, hvor langt de fleste bygninger i mange områder blev brændt, så kun tomme, tagløse strukturer stod tilbage. De fleste steder er der dog opbygget nyt, og i hovedstaden skyder store, indonesisk-inspirerede betonklodser op. Andre steder bor man i huse bygget af smukt flækkede bambuspæle, der udgør væggene.
Kun ganske få turister – endnu
Meget få danskere finder endnu frem til landet, og de fleste udlændinge er udviklings- og NGO-medarbejdere, der stadig har en stor tilstedeværelse efter FN-administrationen, der assisterede landets overgang til uafhængighed. Blandt andet derfor, men også fordi langt de fleste varer importeres til landet udefra, er det langt fra så billigt at rejse i Østtimor, som det er tilfældet i Indonesien.
Man kommer til Østtimor med fly fra enten Bali eller fra Darwin i Australien. Der har også til tider været fly fra Singapore og kommer det muligvis igen, men Bali og Darwin anvendes oftest. Møntfoden er amerikanske dollars. Der er hæveautomater i hovedstaden Dili, men det kan være en god ide at medbringe kontanter, da automaterne ikke altid er stabile.
Seneste kommentarer