Det indonesiske køkken – tempeh

Når man elsker Indonesien, elsker man næsten nødvendigvis også det indonesiske køkken og oparbejder et udvalg af favoritter.

Jeg har mange, som jeg altid glæder mig til at sætte tænderne i igen, når jeg har været længe væk fra Indonesien. Heldigvis har jeg efterhånden lært at lave flere af retterne selv, og ved, hvor jeg kan finde de mere sjældne varer. En af dem er tempeh, som jeg i begyndelsen ikke brød mig om, men har lært at holde meget af som et supplement til en hverdagskost, der ellers ofte er lidt ensformig; ris, ris, ris.

Sprød og nøddeagtig smag

Tempeh er netop ikke en hovedret, men optræder ofte som et supplement til mange forskellige retter. Det er lavet af soyabønner ligesom tofu, men i modsætning til tofu, hvis konsistens, jeg nogle gange synes, er for blød og svampet, indeholder tempeh hele soyabønner.

Da de ofte frituresteges, er de derfor mere sprøde og har en let nøddeagtig smag. I Indonesien sælges tofu og tempeh ofte sammen på det indonesiske gadekøkken; ser du små gadeboder med skriften tempeh & tahu, er det dette makkerpar, der er tale om.

Sådan laver jeg tempeh

Derhjemme laver jeg selv tempeh, som min indonesiske kæreste lærte mig for mange år siden; helt simpelt: skåret i tynde skiver på ca 3-4 mm, der lægges i vand i mindst et kvarters tid og gerne længere. Vandet saltes godt, så tempehen tager smag, og så kan man evt supplere med små asiatiske skalotteløg og hvidløg skåret i tynde skiver.

Derefter frituresteges de i fx jordnøddeolie, indtil de bliver lysebrune og sprøde – husk at vende dem undervejs.

Friturestegte tempeh spises gerne med fx sød soyasauce (kecap manis) og lidt god chili, fx sambal manis.

Tempeh kan findes i nogle asiatiske supermarkeder samt enkelte helsekostbutikker. I Århus, hvor jeg nu bor, køber jeg dem i det asiatiske supermarked Far East Trading på Banegårdsgade eller i helsekosten Ren Kost i Jægergårdsgade.

Et godt – og glutenfrit – supplement til vegetarer

I Østtimor, hvor jeg også har boet i længere perioder med en lokal familie, blev maden også nogle gange meget ensformig, især fordi det tog tid at lave mad, der blev tilberedt over bål pga manglende komfur.

Her spiste vi tit tempeh i tomat. Vi indkøbte små, friske hvide firkanter tempeh på det lokale marked; ofte indpakket i bananpalmeblade. I Østtimor tilberedte vi det ofte skåret i små tern i terning-størrelse, friturestegt sprøde i olie, og derefter i en lille mængde tomatsauce, som vi lavede af store, lokale bøftomater stegt med hvidløg og løg.

For vegetarer er tempeh et godt supplement til kosten under rejsen i Indonesien, og jeg kan næsten garantere, at det også er glutenfrit. Herhjemme har jeg én gang set tempeh, hvor der var gluten i, men jeg har selv cøliaki og har aldrig oplevet, at der var gluten i tempeh spist eller indkøbt i Indonesien eller Østtimor. Man skal dog være opmærksom på, at det tempeh, der sælges med tofu på gadeboder tit er friturestegt i en dej, der indeholder mel.