Warunger serverer indonesisk mad, tilberedt som de fleste indonesere selv foretrækker den. Og så er en warung et af de steder, man hænger ud.
Spiser man på warungs eller ved gadesælgere, og bor man på losmen under sin rejse, kan turen rundt i Indonesien gøres meget billigt, når først flybilletter, forsikring og eventuelle vacciner er betalt.
Enkelt, men lækkert og autentisk
Warunger er typisk små presenning- eller bliktags-overdækkede minikøkkener placeret på fortove og langs veje. De har ofte bare et enkelt bord med små primitive træbænke eller plastikskamler omkring.
De kan også være reelle bygninger, typisk åbne ud mod vejsiden, med lidt flere spisepladser. Et stofbanner annoncerer menuen, og nogle gange kan madretterne også ses i en lille glasmontre.
En warung er det helt rigtige sted at spise en autentisk nasi goreng (stegte ris), mie goreng (stegte nudler), satay (kød på spyd, ofte med peanutsauce), soto ayam (kyllingesuppe med nudler og forskellige grønsager), og gado gado (en salat med peanutsauce).
Mobile madvogne – på fem ben
Overalt i Indonesien – bortset fra de mest turistede områder og rigere indonesiske nabolag, hvor de nogle steder er forbudt – sælges der desuden mad fra kaki lima, små mobile madvogne, der betjenes af en enkelt sælger. Ligesom Indonesiens mange becak – cykeltaxier – er de små kaki lima ofte højst farverigt og kreativt udsmykket og indrettet. Kaki lima betyder direkte oversat ’fem ben’ – sælgerens udgør de to, og dertil kommer et par hjul og en balancepind, der hver især holder vognen kørende og stående.
Kaki lima-sælgere bevæger sig rundt i nabolag og langs veje og annoncerer deres ankomst med en lille klokke eller en bankelyd. Sælgeren reklamerer også nogle gange for menuen ved simpelthen at råbe navnet på den ret, han sælger.
Der er ofte kun plads til én ret i en kaki lima-bod, og det kan fx være jagung bakar (grillede majs), gorengan, der refererer til dybstegte tahu (tofu) og tempeh (fermenterede soyabønner af lidt fastere karakter og med end mere nøddeagtig smag end tofu), og rujak (en frugtsalat der spises med chilisauce). Ayam goreng (stegt kylling, typisk serveret med hvide ris og chili) kan også anbefales.
En klassisk kaki-lima-ret er bakso, der aldrig har været min favorit, men for oplysningens skyld er det kødboller, der fx serveres med nudler (mie).
Tips til at undgå dårlig mave
Hygiejnen er naturligvis ikke i højsædet i warungs og endnu mindre hos de små madvogne, der ikke har rent vand til at vaske tallerkner i, men indonesisk mad er ofte godt gennemstegt, og hvis du går efter madsteder med mange gæster – hvor maden dermed ikke får lov at stå så længe i varmen – kan det i høj grad anbefales at tage for sig af retterne.
Man kan overveje at undgå den søde isthe, der drikkes af mange indonesere til maden, samt salater og andre ikke stegte retter. Jeg har dog drukket isthe i lange baner, også med ’es batu’ – isterninger’ uden nogensinde at få alvorlige maveonder i Indonesien.
Har man en sart mave, men vil alligevel gerne prøve de lokale spisesteder, kan man overveje de mere gennemstegte retter såsom grillede majs, stegte ris – evt uden kød, da det ofte har været ude i varmen, inden det blev tilberedt – og gorengan, der jo har været dybstegt.
Seneste kommentarer